Job Opportunity:

Executive Coordinator at VL

Osander rekrutterer på vegne af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL)

Executive Coordinator til VL

Inspireres du af at formidle og kommunikere på dansk og engelsk? Og at samle trådene og drive udvikling og fornyelse, der sætter fokus på højaktuelle temaer blandt topchefer? Så er her en spændende mulighed.

Som Executive Coordinator (30 timer ugentligt/hybrid) får du en bred vifte af opgaver på operationelt niveau, hvor din rolle vil være kommunikerende, udførende, og opfølgende.   

Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) er non-profit netværket for virksomhedsledere, virksomhedsejere, politiske ledere, bestyrelsesmedlemmer og meningsdannere i dansk erhvervsliv. Selskabets formål tager afsæt i den paragraf, som blev formuleret ved Selskabets stiftelse den 8. april 1965:

Selskabets formål er at fremme moderne og ansvarlig ledelse gennem udveksling af viden og udviklende dialog for derved at bidrage til bæredygtig, økonomisk fremgang og generel forbedring af levevilkårene i vores land og verden omkring os.

VL-grupperne udgør fortrolige og uformelle rum for samtaler, oplæg og oplevelser, der kan inspirere og styrke det enkelte medlems personlige lederskab. Selskabet stræber efter at motivere dialogen i VL-grupperne til ikke kun at handle om ledelse, men også om almene samfundsforhold og ledernes roller i relation hertil.

Der er tale om et meget selvstændigt job, hvor hovedansvaret vil være skriftlig kommunikation på dansk og engelsk overfor VL’s 118 grupper samt at supportere VL’s CEO bl.a. med bestyrelsesprocessen. VL-teamet arbejder fleksibelt og virtuelt og sætter fokus på at udvikle VL, som det førende netværk blandt topledere.

Stort set alle opgaver løses i fællesskab, men som Executive Coordinator, vil du særligt have ansvaret for:

Opgaver og ansvar

  • Løbende kommunikation til VL’s medlemmer i forhold til fagligt indhold, nyhedsbreve, opdatering af hjemmeside, administration m.m.

  • Medvirke til udarbejdelse og løbende opdatering af online indhold i samarbejde med VL’s grafiker (inkl. programsider) og redigering af den danske og engelske side af https://vl.dk/ og VL Forum app. VL anvender WordPress

  • VL’s interne medlemssystem står overfor en udskiftning af backend – her er man en vigtig drivende kraft.

  • Bestyrelsesbetjenning og at bistå selskabets direktør, herunder udarbejdelse af referater, udkast til oplæg, temaer m.m.

  • Medvirke til kommunikation, struktur og opbygning af f.eks. VL Døgnet, Årstemaer, Generalforsamling samt andre begivenheder.

Mindset og kompetencer

  • Du er alment vidende og har lyst til at arbejde med ledelsesmæssige temaer, der kan gøre VL dagsordensættende.

  • Du er det administrative omdrejningspunkt, der servicerer VL’s 4.000 medlemmer.

  • Du er kendetegnet ved at være struktureret, detaljeorienteret og du evner hurtigt at skabe overblik.

  • Du sørger for proaktivt at kende målsætninger, deadlines og leverancer. Du identificerer og handler proaktivt på de operationelle og administrative detaljer, som får jer i mål i forhold til målsætning og deadlines.

  • Du tilegner dig selv viden og detaljer ved proaktivt at kommunikere og stille spørgsmål. Du er i stand til hurtigt at omprioritere opgaver, når det er nødvendigt.

  • Du er imødekommende og positiv af natur. Fleksibilitet samt et højt energi-, kvalitets- og serviceniveau er alle nøgleord, der kendetegner dig naturligt som person. Du har positiv tilgang og humoristisk sans.

  • MS Office pakken mestrer du – særligt Word og PowerPoint.

  • Du har et grafisk øje og et stærkt digitalt mindset, og du ser spændende muligheder i digital formidling.

  • Du skal trives med at arbejde i, og ikke mindst samarbejde med, et mindre team, hvor stor selvstændighed og fleksibilitet fordres.

  • Du skriver et formfuldendt dansk og er flydende på engelsk i skrift og tale.

Spørgsmål til rollen, kontakt venligst Frederikke Høg på frederikke@osander.dk 

You cannot apply since this job offer is out of date.